I dette debatindlæg forsøger jeg at sige det så klart og tydeligt som jeg kan: Nedrivningerne og flytningerne er et overgreb. Så simpelt er det. Der findes ikke noget forsvar for det! Det er nedværdigende og respektløst og enhver burde sige fra. Politikerne i Aarhus Kommune har et særligt ansvar.
Forfatter: admin
Staten fører socialpolitik med en bulldozer: Meningen er åbenbart at øge utrygheden blandt os
Jeg har skrevet et debatindlæg i stiften.dk om statens ageren i boligområder som Bispehaven, som er et udtryk for moderne racisme: forskelsbehandling på baggrund af race og etnicitet. Det spørgsmål skal EU-domstolen tage stilling til efter en kendelse i Østre Landsret i mandags. I indlægget prøver jeg at give et lille indblik i hvordan man konkret presser og nedbryder sagesløse menneske. Det er også en opfordring til at medborgere der ikke selv er direkte berørt af ghettoloven tager aktivt afstand fra den førte politik. Man kan starte med at skrive til sine lokalvalgte politikere og sige fra overfor lovgivningen.
Læs indlægget her: https://stiften.dk/debat/staten-foerer-socialpolitik-med-en-bulldozer-meningen-er-aabenbart-at-oege-utrygheden-blandt-os
Det kommer til at kræve noget af os alle, men omkostningerne kan minimeres: Så lad dette valg blive et ægte klimavalg
Så er mit debatindlæg trykt i dagens udgave af Århus Stiftstidende. Med en stort foto blev det til et helsides indlæg. Lad os sammen gøre det fornuftige. Stem på et parti som vil indføre CO2-afgift nu! Gør dette valg til et ægte klimavalg! 
Læs indlægget her: https://stiften.dk/debat/det-kommer-til-at-kraeve-noget-af-os-alle-men-omkostningerne-kan-minimeres-saa-lad-dette-valg-blive-et-aegte-klimavalg
Vi har plads i Bispehaven: Ukrainske flygtninge har brug for ro og tryghed i egen bolig
DEBATINDLÆG: Tryghed i egen bolig er en afgørende forudsætning for, at mennesker kan indgå i uddannelse og arbejde. Det er det grundlag for ophold, som Aarhus Kommune i fællesskab med kommunens almene boligforeninger bør tilvejebringe nu.
“A community of those who have nothing in common” – Tale til åbningen af Fælleshuset i Bispehaven
Tale til åbningen af Fælleshuset i Bispehaven, lørdag d. 5. marts 2022
At vi endelige er nået dertil hvor vi officielt kan tage Fælleshuset i brug skyldes mange menneskers store indsats.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til:
Tak til medarbejdere fra Østjysk Bolig, herunder Kim Kjærgaard
Tak til dem som har været ansat i forbindelse med tryghedsrenoveringen, eks. Faten El-Youssef og Trine Blicher Folmer, m.fl.
Tak til de mange frivillige i Bispehaven, ingen nævnt, ingen glemt.
Tak til den tidligere afdelingsbestyrelse og Leif Scherrebeck for at guide gennem processen.
Tak til det boligsociale team for at arrangere denne dag. Tak til Malene og hele hendes team, Cæcilie, Nanna, Tina, Heidi, Dorte, Lise, Lars, Masud.
Fælleshuset er resultatet af en lang proces på mere end ti år. Det begyndte i 2011 med et ønske om at gøre Bispehaven til et mere trygt område. I 2012 rykkede den røde container ind i området og flyttede rundt i Bispehaven – både på Hasle Centervej og Bispehavevej – hvor der blev indsamlet gode ideer og brugbare erfaringer fra beboerne. Tryghedsrenoveringen indeholdt fire elementer; fornyelse af gårdrum, indgangspartier, anlæggelse af nye veje og stier samt et nyt fælleshus.
På baggrund af blandt andet beboerens ønsker og krav til disse elementer blev der udskrevet en konkurrence om projektet som Enemærke & Petersen med underrådgivere Niras, Link Arkitektur, ByMunch By- og Landskabsdesign vandt. Med midler fra blandt andet Landbyggefonden gik renovering for alvor igang i løbet af 2018. I juni 2020 stod fundamentet til det kommende Fælleshus færdigt og i dag, lørdag den 5. marts 2022, tages huset officielt i brug.
Det er en del af visionen for Fælleshuset at det skal være rum for et levende fællesskab i Bispehaven med café, mødested for beboerne og aktiviteter som tager udgangspunkt i deres ønsker og interesser. Samtidig er det også en vision at huset skal være et samlingspunkt for hele Hasle. Det skal vi bakke op om, men det er samtidig vigtigt at påpege, at det først og fremmest er beboernes hus.
Det er beboernes fællesskab som fælleshuset først og fremmest skal understøtte og danne rammen om. Vi lever blandet, men vi lever ikke i et parallelsamfund, så det fællesskab må gerne vokse med tiden og række ud over Bispehaven.
Jeg tænker at fællesskab er noget som vokser organisk i takt med de ting man gør i fællesskab ved at lave konkrete aktiviteter sammen. Meget af det man kan gøre alene, kan man også gøre i fællesskab om det så er at læse bøger, strikke, hækle, lave mad, studere, male, tegne, øve musik, synge, så planter, se film, osv. Kun fantasien sætter grænser, men fællesskabet kræver engagement.
Nok har det krævet meget arbejde at skabe huset, men det kræver mindst lige så meget arbejde at skabe et levende fællesskab i huset. Det arbejde begynder nu.
Som Nasiba Ali skrev i sin begrundelse for at navnegive huset som ”Fælleshuset”, så er vi familier med vidt forskellig baggrund og forskelle i traditioner. Og forskelle skal der være plads til, men visionen for området er at bygge videre på og udbygge et fællesskab for dem som ikke har meget til fælles: “A community of those who have nothing in common.”, som den amerikanske filosofi Alfonso Lingus, så rammende har kaldt det.
Det skal altså forstås positivt. Det er altid nemmere at opbygge fællesskab med dem som ligner en selv. At kunne bygge et fællesskab med dem som ikke har meget til fælles, det er altså ret godt gået!
Fælleskab handler om mere end det at bo det samme sted. Det handler om at lave noget sammen, som gør det meningsfuldt og værdifuldt at bo sammen.
Det håber jeg det nye fælleshus kan være med til at danne rammen om.
Med de ord er det mig en stor ære som repræsentant for beboerne at erklære Fælleshuset for åbent.
Tak for ordet.
“I Danmark har vi statsracisme” – Tale i anledning af Krystalnatten
I anledning af Krystalnatten, som fandt sted denne dato i Tyskland i 1938, blev jeg bedt om at holde en tale om de såkaldte ghettolove, som et stort flertal af de politiske partier i Danmark var vedtaget. Talen blev fremført ved en demontration på Klostertorv i Aarhus tirsdag den 9. november 2021. Her er talen:
Da den danske forfatter Jonas Eika modtog Nordisk Råds litteraturpris i 2019 og i sin takketale kritiserede den danske stats og vores behandling af flygtninge i udrejsecentrene og den diskriminerende ghettolovgivning kaldte han det statsracisme. Mange rynkede på næsen.
Det ville jeg også selv have gjort, hvis det ikke var fordi, at jeg året forinden var blevet klar over, at en lovgivning som forskelsbehandler på baggrund af herkomst betød, at min familie og naboer stod til at skulle tvangsflyttes og vores boliger rives ned.
Min familie er i denne weekend blevet permanent genhuset, da vores hjem i Bispehaven står til nedrivning som følge af Ghettolovgivningen.
At dette med et stort politisk flertal er blevet et vilkår for mange tusinde familier rundt omkring i landets almene boliger er på mange måder ufatteligt og utænkeligt i en moderne retsstat.
Vi var naive og troede at boligen var ukrænkelig og alle var lige for loven. Vi tog retten til en bolig for givet.
Men Jonas Eika har ret.
Statsracismen er en realitet. Den statslegitimerende og statssanktionerede forskelsbehandling på baggrund af herkomst er en realitet. Bakket op af Venstre, Socialdemokratiet, De Konservative, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance.
I Aarhus Kommune har denne kreds endda vundet tilslutning fra Radikale Venstre og Alternativet, som ellers står udenfor lovgivningen i Folketinget.
Der er tale om både statsracisme og statschikane. Vel at mærke set i forhold til den danske stats egen målestok i såvel national lovgivning som i de internationale traktater vi som nation er tiltrådt.
At loven forskelsbehandler på baggrund af herkomst bryder med det generelle retsprincip som gælder i alle retsstater, at mennesker er lige for loven og skal behandles lige i forhold til loven.
I Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fra 2009, som er juridisk bindene for medlemslandene, hedder det i artikel 20 kort og godt:
“alle mennesker er lige for loven”.
Artiklen svarer til det generelle retsprincip, der er optaget i alle europæiske forfatninger.
Beboerne i almene boliger bliver chikaneret.
Da man skulle vælge en betegnelse for de områder man havde udset til nedrivning valgte man den stigmatiserende og nedsættende betegnelse “ghetto” velvidende hvilke associationer folk generelt forbinder med dette ord. Det har ikke gjort noget godt for de berørte boligområder. Det har ikke gjort noget godt for Bispehaven. Betegnelsen “hård ghetto” kan ifølge lovgivningen kun gives til almene boligområde, hvor mindst 50% har såkaldt ikke-vestlig herkomst. Derfor er der tale om chikane.
I den danske lov om etnisk ligebehandling hedder det i paragraf 3, stk. 4:
“Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en optræden i relation til race eller etnisk oprindelse finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.”
Når politikere sætter deres egen fornuftige dømmekraft over styr og ikke bare fastholder, men tilmed skærper forskelsbehandlingen, hvilket med den nyeste lovpakke udvider antallet af nye boligområder i fare for nedrivninger og tvangsflytninger med 58, så er den politiske vej blevet ufarbar. Tilbage er den juridiske vej. At man med rettens ord kan få omstødt det politiske flertals vilje.
Krystalnatten og mindelserne fra Den Anden Verdenskrig viser at flertal kan tage fejl, at et mindretal aldrig kan vide sig sikker på, at et flertal vil beskytte det, hvis det er politisk opportunt at gøre det modsatte.
Jeg vil slutte af med forfatteren Jonas Eikas ord:
“Mette Frederiksen og socialdemokratiet, der siger, at de kæmper for velfærd og billige boliger, men gennemfører det hidtil største angreb på den almene boligsektor. Mette Frederiksen og socialdemokratiet der siger, at “I Danmark er vi alle lige,” men med den såkaldte ghettoplan vil forskelsbehandle borgere efter herkomst og klasse. I Danmark er racismen både kulturel og juridisk, i Danmark har vi statsracisme.”
Tak for ordet.
“Vi skal være os selv bekendt.” – Tale i anledning af krystalnatten
Demonstration på Kloster Torv, Aarhus, mandag d. 9. november 2020
Mit navn er Alex Young Pedersen.
Jeg er blevet bedt om at sige nogle ord på vegne af Almen Modstand i Aarhus.
Almen modstand er en gruppe af borger og beboere som arbejder for beboernes demokratiske medbestemmelse i landets almene boliger og kæmper imod politikernes special lovgivning kaldet ’ghettopakken’, som vi mener er diskriminerer forskelsbehandler primært på baggrund af på herkomst, men også tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse og indkomst.
Jeg har bor i Bispehaven i Aarhus V sammen med ægtefælle og tre børn. Vi har boet der i 14 år. Det er vores hjem og vores børns hjem. Jeg er til daglig gymnasielærer og min ægtefælle arbejder som læge på Skejby. Vi har fast arbejde, høj uddannelse og høj indkomst og vi bliver tvunget til at flytte fordi vores hjem skal rives ned til forår 2022. Jeg er adoptivbarn og har derfor måttet undersøge om hvorvidt jeg ifølge statistikken kunne betragtes som en efterkommer fra ikke-vestligt land og dermed ville være et problem for Bispehaven. Det var jeg heldigvis ikke, men det viser absurditeten i lovgivningen at ligegyldig om hvad man gør af positive ting til gavn for samfundet vil man som indvandrer eller efterkommer fra et såkaldt ikke-vestligt land blive betragte som et samfundsproblem. Følgerne af en sådan erkendelse er skræmmende.
Et område som betegnes som en hård ghetto og hvor man derfor ifølge lovgivningen må stå model til at blive tvunget til at sende sine børn i daginstitution for at lære om såkaldt danske værdier, hvor lovovertrædelser straffes hårdere end i andre dele af landet og hvor man kan blive tvunget ud af sin bolig, der skal rives ned for at give plads til dyrere ejerboliger.
Den konkrete konsekvens: I Bispehaven skal 40% af boligerne rives ned svarende til 380 boliger. 6 boligblokke, hvoraf 3 er nyrenoverede. Hundredevis af familier skal tvangsflyttes. Og, ja det er tvang. Hvis du ikke ønsker at flytte, men du er tvunget til det alligevel. Det er indbegrebet af tvang.
At man lovgivningsmæssigt kan tillade sådan en tvangsbehandling af sine borgere på baggrund af en lovpakke som meget klart forskelsbehandler på baggrund af herkomst er sig selv skræmmende, hvad der er mere skræmmende er at et flertal af de politiske partier, med udtagelse af enhedslisten, alternativet og radikale venstre, står bag denne lovgivning. Hvad blev der lighed for loven? Hvad synes man egentlig det ok staten skal blande sig i?
Noget af det man kan tænke over en aften som i aften er: hvordan et flertal i Tyskland kunne tillade at jøderne, romaer, homoseksuelle, politiske modstandere blev forskelsbehandlet, mishandlet og dræbt. Flertallet har ikke altid ret!
Med denne historiske erfaring i frisk erindring vedtog man i 1948 Fn’s verdenserklæring om menneskerettigheder som betoner menneskets iboende værdighed samt lige og umistelige rettigheder.
Og at man ikke må diskriminere på baggrund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling. Denne mindretalsbeskyttelse er del af det internationale menneskeretsarbejde, der sigter mod at beskytte sproglige, etniske, religiøse og nationale mindretal mod overgreb fra flertallet.
De internationale konventioner er som en bedre og mere moralsk klarsynede udgave af os selv. Det noget vi skriver under på i højtidlig stemning, for når hverdagen indfinder sig kan vi glemme det og ønsket om at fastholde politisk magt, at fremstå handlekraftig og konsekvens kan overskygge idealt om ligebehandling og ikke-diskrimination.
Så når FN’ retter en skarp kritik mod Danmark og den danske regering for føre diskriminerede politik som tilfældet er med ghettoloven skal vi selvfølgelig tage det alvorligt.
Derfor opfordrer jeg gerne opfordre alle til at bekæmpe denne lovgivning.
Ved at skrive under på borgerforslaget ”Ophæv loven om nedrivning og salg af almene boliger og afskaf de såkaldte “ghettolister””
Ved at stille spørgsmål til sine lokalvalgte folketingspolitikere
Ved at blive frivillig i Almen Modstand
Ved at tale med venner og bekendte
Vi skal lytte til FN’ fordi vi dermed lytter til den bedre del af os selv.
Vi skal ikke stå i en situation hvor vi ikke kan være os selv bekendt.
Vi skal være os selv bekendt.
Tak for ordet.
Tale til FN’s internationale dag mod racisme og diskrimination
Talen på skrift
Mit navn er Alex Young Pedersen
Jeg er med som talsmand for Almen Modstand i Bispehaven og Gellerup.
Tak for indbydelsen til at tale ved FN´s internationale dag mod racisme og diskrimination.
Denne dag skal minde os om det vi inderst inde godt ved alle sammen at vi har det bedst hvis vi bliver behandlet lige og med værdighed. Af samme grund er det moralsk forkasteligt og socialt uretfærdigt at forskelsbehandle mennesker på baggrund af deres herkomst og race. Men det er netop det som sker i øjeblikket i en række af landets almennyttige boliger.
”Danmark som bygger på demokratiske værdier som frihed og retssikkerhed. Ligeværd og frisind. Tolerance og ligestilling. Et Danmark hvor alle deltager aktivt.” sådan lyder ordene i den tidligere regerings udspil Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030. Det er værdier vi deler og praktiserer i vores dagligdag som beboer i det almennyttige boligområde Bispehaven i den nordvestlige del af Aarhus.
Vi er meget uforstående overfor den forskelsbehandling der praktiseres i lovgivningen og de voldsomme midler der bringes i anvendelse. De går stik imod retssikkerhed, ligeværd og ligestilling. Det er enormt utrygskabende for alle beboere at der er truffet beslutning om at rive vores hjem ned og tvangsflytte os. Der er tale om nedrivning af 318 boliger i Bispehaven alene og næsten 4.000 på landsplan.
I Bispehaven i Aarhus Vest bor vi mange forskellige mennesker sammen side om side. Vi ser forskellige ud og har forskellig kultur. Det er en mangfoldighed som jeg sætter pris på og som jeg er kommet til at værdsætte efter at have boet her sammen med min ægtefælle gennem 14 år. Sammen har vi fået tre børn som alle er opvokset i Bispehaven. En er sågar født i vores lejlighed. Vi er er glade for at bo i Bispehaven, men vores hjem skal jævnes med jorden for at give plads til ejerboliger. Som min 8-årige datter sagde hvis hun blev statsminister ville hun sørge for at ingen skulle smides ud af deres hjem og at alle skal behandles lige. Børn forstår det grundlæggende. Vi voksne synes at have glemt det eller være ligeglade med det.
Jeg siger ikke dette fordi folk skal have ondt af os der bor i Bispehaven. Empati er selvfølgelig rart, men det vi virkelig har behov for er respekt for overfor grundlæggende rettigheder i vores samfund, som i sidste instans beskytter alle mod vilkårlige overgreb og indgriben i deres hverdag og liv.
Vi ønsker at blive behandlet lige for loven. Det er det mindste kan må forvente i et retssamfund. Vi ønsker ikke at blive behandlet som anden rangsborgere.
Retsregler bør således gælder lige for alle og ikke forskelsbehandle borgere. Men nu er straffeloven ændret, så forbrydelser begået i et område bliver straffet væsentligt hårdere end i resten af landet. Tvangsflytninger, ekspropriation af almene boligafdelinger og nedrivning af nyere bygninger er på direkte koalitionskurs med respekten for det enkelte menneske ligeværd og selvbestemmelse.
Sloganet ”Et Danmark som bygger på demokratiske værdier som frihed og retssikkerhed. Ligeværd og frisind. Tolerance og ligestilling” er forvandlet til tomme ord og de bliver brugt som legitimering af en af danmarkshistoriens største indgreb mod sine egne borger:
Tvangsflytningen af cirka 11.000 vilkårlige mennesker med et pennestrøg.
Derfor:
Nej til nedrivning af boliger – nej til diskriminerende boligpolitik – ja til lighed for loven!
Om ophavsretsdirektiv, fra bekymrede borgere
Følgende mail er sendt til de 13 danske medlemmer af Europa-Parlamentet i anledning af afstemning om et nyt ophavdirektiv for EU:
Kære …
Imorgen, d. 26. marts 2019 skal du i Europa-Parlamentet stemme om det nye ophavsretsdirektiv for EU. Der kan være gode grunde til beskytte ophavsret, men hensynet til økonomisk fortjeneste må altid balances i forhold til ytringsfrihed og fællesskabets interesse i at have så stor mulig viden tilgængelig. Direktivet er ikke balanceret. Specielt artikel 11 og 13 vil påvirke individers ytringsfrihed og mulighed for at bidrage til den fælles vidensproduktion på internettet samt at dele viden. Disse indskrænkninger er hverken i borgernes interesse eller til gavn for demokratiet, som i vid udstrækning beror på at borgerne er oplyste. Derfor håber vi du vil tage dette med i dine overvejelser når du afgiver din stemme.
Venligst
Marianne Bukh Svenningsen, selvstændig erhvervsdrivende
Anna Louise Dolan Plaskett, teamleder, Aarhus Universitet
Daniel Malling Blaabjerg-Zederkoff, studerende, Aarhus Universitet
Alex Young Pedersen, lektor, Aarhus Gymnasium, AARHUS TECH
Introduktion til Situationsanalyse (SA)
Citation: Pedersen, A. Y. (2019, March 12). Introduktion til Situationsanalyse (SA). Retrieved <date>, from http://www.alexyoung.dk/blog/2019/03/12/introduktion-til-situations-analyse-sa/
Situational analysis (SA) eller situationsanalyse handler om kortlægning. Tre typer af kort anvendes: (1) situationskort, (2) social arena kort, (3) positionelle kort. Denne introduktion omhandler de første skitseagtige situationskort, også kaldet mezzy maps (se figur 1).
Hvad er en situation?
Situationen er bredt forstået den kontekst eller sammenhæng som undersøges.
Hvorfor
SA støtter forskeren i at få et overblik over de mange forskellige aspekter a en given situation som skal undersøges. SA hjælper også med at sætte fokus på den relative betydning af de forskellige elementer af en situation, altså hvilke elementer der gør en forskel i situationen.
Nogle styrker ved SA (Clarke, et. al. 2018, p. 15) :
- At udarbejde tre typer analytiske kort og arbejde med dem;
- Øget refleksivitet hos forskeren;
- Opmærksomhed på at belyse forskelle i og nye perspektiver på data;
- At gå ud over viden baseret på interviews til at inkludere analyser af diskurser;
- “lade stilheden tale” ved at analysere fraværende positioner, ”stemmer” eller diskurser;
- Belyse vigtige non-humane elementer i den situation som skal undersøges (teknologier, bygninger, infrastruktur, lovgivning, dyr etc.) og deres relation til situationen; og
- Forfølge analyser af magt specielt ved at fokusere på de implicerede aktører.
Situationskort
“The goal here is to lay out as best one can all the human and nonhuman elements in the situation of concern of the research broadly conceived.” (Clarke, 2003, p. 561)
Fokusspørgsmål:
- Hvem og hvad er tilstede i situationen?
- Hvem eller hvad har betydning for situationen?
- Hvilke elementer gør en forskel I situationen?
De første udkast er ofte meget abstrakte og umiddelbart ustrukturerede, hvorfor de også kaldes mezzy maps (Se figur 1). Konkretiseringer og struktur kommer i arbejdet og refleksionerne med kortene og udarbejdelse af flere kort og andre typer af kort, som nævnt ovenfor. Elementernes kategorisering har mindre betydning, så længe de gør en forskel i situationen bør de kortlægges. Situationskort indeholder i det mindste nogle af følgende elementer:
- Individer
- Sociale grupper
- Organisationer
- Ideer/begreber/koncepter
- Non-humane aktanter (ting, organismer, planter, teknologier)
- Begivenheder som er vigtige
- Sociokulturelle elementer (normer, lovgivning, traditioner, vaner, etc.)
- Vigtige issues, ting på dagsorden
- Diskurser om…
- Offentlige diskurser om…
- Rumslige elementer
- Infrastrukturelle elementer (teknologier, bygninger, etc.)
- Etc…
Anvendte
- Clarke, A. E. (2003). Situational Analyses: Grounded Theory Mapping After the Postmodern Turn. Symbolic Interaction, 26, 553–576. https://doi.org/10.1525/si.2003.26.4.553
- Clarke, A. E., Friese, C., & Washburn, R. S. (2018). Situational Analysis. Grounded Theory After the Interpretive Turn (2nd ed.). Los Angeles, CA: SAGE Publications.