Kategori: Uncategorized

Afsendt og underskrevet 6. maj 2016

Til Ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling, undervisningsordførerne i Folketinget samt Børne- og Undervisningsudvalget

Fra undervisere og uddannelsesledere på htx samt øvrige interessenter blandt aftagerne på de videregående uddannelser i forhold til faget Idéhistorie B på htx

Angående udspillet til gymnasiereformen og faget Idéhistorie B på htx

Vi har med interesse læst regeringens gymnasieudspil og finder det særdeles positivt at det almendannende, studieforberedende og kompetencegivende fag Idéhistorie B søges opprioriteret ved at gøre det til en valgmulighed som andet studieretningsfag på alle tre foreslåede linjer af htx-uddannelsen.

Vi er dog også opmærksomme på at den ændrede studieretningsstruktur vil medføre nogle udfordringer for htx-uddannelsen. Valgmuligheden af Idéhistorie B som andet studieretningsfag vil for eksempel presse en række meget populære studieretningsfag på htx, herunder faget Design B, som i dag indgår som studieretningsfag på 32 af 36 tekniske gymnasier og som sammen med blandt andre faget Bioteknologi A har sørget for en tilgang af nye elevtyper til htx. Disse fag har blandt andet fået flere piger til at vælge htx, hvilket har været til gavn for studiemiljøet. En hindring af de allerede eksisterende og velfungerende studieretninger risikerer at mindske søgning til det erhvervsrelaterede htx, stik imod regeringens intention om at flere elever skal vælge htx.

Samtidig vil vi også fremhæve at selvom det er et stort fremskridt at flere elever vil få undervisning i Idéhistorie B, vil der stadig være flere elever på htx der ikke undervises i et historiefag på B-niveau. Dette har siden gymnasiereformen fra 2005 udgjort et strukturelt problem for htx-uddannelsen, da et historiefag på B-niveau er adgangskrav for en lang række videregående uddannelser, fx kommunikation og it-uddannelser (se Bilag 1, side 8). Som konsekvens heraf er nogle htx-studenter nødt til at supplere med GSK efter endt studentereksamen.

Begge disse problemstillinger kan efter vores mening løses ved en ændring af idehistoriefagets status, hvilket vi nu vil skitsere.

Obligatorisk Idéhistorie B på htx

Vi foreslår at man tager skridtet fuldt ud og gør faget Idéhistorie B obligatorisk på htx-uddannelsen. Det har en række positive følger for htx, som vi ser det. Disse følger er skitseret i punktform herunder.

• Det åbner op for muligheden af at bevare meget velfungerende og populære studieretninger på htx til gavn for søgningen til og elevsammensætningen på htx, uden at øge antallet af studieretninger.
• Det vil styrke almendannelsen på htx samtidig med at det vil styrke htx-profilen uden at give køb på fagligheden i de enkelte fag.
• Det vil styrke den historiske dimension markant ved at ligestille htx-eleverne med stx- og hhx-eleverne med hensyn til et historiefag på minimum B-niveau.
• Det vil øge den videre studiekompetence ved at sidestille htx-studenter med stx- og hhx-studenter i forhold til de specifikke optagelseskrav på en lang række videregående uddannelser, som kræver enten Historie B, Samtidshistorie B eller Idehistorie B, herunder blandt andet it- og kommunikationsuddannelserne (se bilag 1, side 8).
• Det vil mindske omfanget af GSK for de htx-studenter som vælger ét af 41 videregående uddannelser som i dag har faget Idéhistorie B som specifikt optagelseskrav.
• Det er strukturelt muligt at indføre Idéhistorie B som obligatorisk fag uden at fratage eleverne mulighed for valgfag eller at øge den samlede timeramme på htx, grundet dets tilknytning til faget Teknologihistorie C, som det vil afløse.
• Det er en velafprøvet model og erfaringerne med Idéhistorie B som obligatorisk fag viser at blandt den tværfaglige dimension styrkes.

Almendannelse og htx-profil

Idéhistorie B som obligatorisk fag på htx vil styrke sammenhængen i uddannelsen med sit tværfaglige og tværvidenskabelige grundlag. Ved at gå i dialog med de øvrige fag understøtter og kvalificerer Idéhistorie det faglige samspil i Studieområdet (SO) og Studieretningsprojektet (SRP). Ved at perspektivere problemstillinger på tværs af faggrænser og videnskaber hjælper faget eleverne med skabe sammenhæng og enhed i deres uddannelse. Med fokus på teknologi, teknologihistorie og forskellige teknologiformer skærper faget Idéhistorie htx-profilen og bidrager med andre indfaldsvinkler i elevernes forståelse af teknologiens rolle i samfundet i et nutidigt og historisk perspektiv.

Strukturen med Idéhistorie B som obligatorisk fag

Med Idéhistorie B som obligatorisk fag i htx-fagrækken gives plads til at andre fag kan gøres til det andet studieretningsfag. At gøre faget obligatorisk kan gennemføres med kun med 75 undervisningstimer, da den allerede eksisterende model for Idéhistorie B på 150 timer afløser det obligatoriske Teknologihistorie C med 75 timer. De faglige mål og kernestof fra faget Teknologihistorie C er i vid udstrækning bevaret i læreplanen til faget Idéhistorie B, og de to fag læses også i dag i forlængelse af hinanden når Idéhistorie B fungerer som valgfag.

Erfaringer med idéhistorie som obligatorisk fag

Det er allerede udbredt praksis med obligatorisk Idéhistorie B på en række tekniske gymnasier, fx Learnmark Horsens og H.C. Ørsted Gymnasiet – Ballerup, der har tilføjet faget som 3. studieretningsfag på alle studieretninger. Skolerne har gode erfaringer med denne ordning, hvor faget især spiller godt ind i det tværfaglige samarbejde i studieområde- forløbene (SO) og som fag i studieretningsprojektet (SRP). Der er altså allerede kørt en form for pilotforsøg med faget som obligatorisk med gode resultater.

Implementering af faget

Undervisningskompetencen i Idéhistorie B er tilstede på de fleste tekniske gymnasier, men man bør drøfte muligheden af at de undervisere der i dag kun har undervisningskompetence i Teknologihistorie C får lettet adgangen til at opkvalificere sig. I forlængelse heraf bør man drøfte de formelle faglige minimumskriterier for faget Idéhistorie. I en overgangsperiode kan man køre med en ordning, hvor den teknologihistoriske del af Idehistorie B læses af teknologihistorielærere på 2. år, mens idehistoriedelen læses af idehistorielærere på 3. år. Opkvalificering af de teknologihistorielærere, som ikke opfylder kriterierne for undervisning i faget Idéhistorie kan eksempelvis ske i GL-E-regi eller ved et fokuseret kursusudbud i universitetsregi.

Vi håber man vil tage disse overvejelser med i betragtning når man forhandler om htx-området.

Kontaktperson er Alex Young Pedersen som står til rådighed for eventuelle spørgsmål eller uddybning af forslaget.

Aarhus, fredag d. 6. maj 2016

Underskrevet af følgende:

Alex Young Pedersen, lektor i samfundsfag, teknologihistorie, idéhistorie og kommunikation/it, Aarhus Gymnasium, Aarhus Tech (Kontaktperson)
Kontaktinformation: ayp@aarhustech.dk / tlf: 28737760

Medlemmerne af den oprindelige læreplansgruppe for faget Idéhistorie B
Christian Overgaard, Professeur de Philosophie og tidl. fagkonsulent, Europaskolen – Luxembourg II
Frederik Stjernfelt, Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet København
Stig Andur Pedersen, Professor emeritus, Videnskabsstudier, Roskilde Universitet

Repræsentanter for de videregående uddannelser
David E. Nye, Professor, Center for American Studies, Syddansk Universitet
Lars Bo Henriksen, Professor, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet
Per Mouritsen, Professor MSO, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Mikkel Thorup, Professor MSO, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
Lars Erslev Andersen, Seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier
Niels Grønkjær, dr.theol., valgmenighedspræst i Vartov
Mads P. Sørensen, Seniorforsker, Dansk Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet
Morten Haugaard Jeppesen, Lektor, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
Francesco Caviglia, Lektor, Institut for Kultur og Kommunikation, Aarhus Universitet
Casper Andersen, Lektor, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
Helle Marie Skovbjerg, Lektor, ph.d., Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
Christian Olaf Christiansen, Lektor, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
Ole Morsing, lektor, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
Astrid Nonbo Andersen, forsker, Dansk Institut for Internationale Studier
Hans Henrik Hjermitslev, ph.d., lektor, UC SYD
Jakob Bek-Thomsen, Adjunkt, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
Mikkel Lodahl, Erhvervsakademi Dania, Dania Games
Dorrit Vogn, University College Lillebælt
Oddbjørn Ørbech Jensen, Samisk Videregående Skole of Reindriftsskole, Kautokeino, Norge
Stefan Gaarsmand Jacobsen, ph.d., postdoc, Copenhagen Business School
Mark Buskbjerg, Cand. Scient. Antropolog
Nicolai von Eggers Mariegaard, ph.d. fra Idéhistorie, AU
Thomas Erslev, ph.d.-stipendiat på Idéhistorie, AU
Eva Krause Jørgensen, ph.d. i idéhistorie, ekstern lektor, AU
Bue Rübner Hansen, ph.d., postdoc, Aarhus Universitet

Øvrige interessenter
Thea Puggaard Strand, Sekretariatsleder ved Århus Ungdommens Fællesråd
Simon Østergaard Chievitz, konsulent, Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS)
Peter Bengtsen, Fondsrådgiver i VILLUM FONDEN og undersøgende journalist
Agnete Braad, forfatter og forlagsredaktør i Bibelselskabets Forlag
Maja Viola Buskbjerg, konsulent i Børne- og Ungeforvaltningen, Odense Kommune
Tanja Fløe Dalby, Bisidder og repræsentant, Røde Kors
Joachim O. Seiler, Lærer, Kongeådalens Efterskole
Jens Højlund Andersen, VUC Vest
Paw Hedegaard Amdisen, Horsens HF & VUC
Mette Bærbach Bas, forfatter og kulturtræner, selvstændig

Undervisere og uddannelsesledere ved de tekniske gymnasier
Kirsten Flagstad, studierektor, H.C. Ørsted Gymnasiet, Ballerup – En del af TEC
Mads Glendorf, lektor og studieleder, H.C. Ørsted Gymnasiet, Ballerup – En del af TEC
Bjarke Svaneby, Uddannelsesleder, Learnmark Gymnasium HTX & HHX
Anders Munk Jensen, uddannelsesleder og underviser i Idéhistorie og Teknologihistorie, HTX Vibenhus – NEXT Uddannelse KøbenhavnHelene Holmegaard Bengtson, lektor, Odense Tekniske Gymnasium
Peter Ruby Schmidt, lektor, Vejle Tekniske Gymnasium
Michael Balle Jensen, lektor, koordinator, Holstebro Tekniske Gymnasium
Jens Arne Andersen, adjunkt, Teknisk Gymnasium Hillerød
Christina Kirk, lektor, Learnmark Gymnasium, Horsens
Thomas Christoffer Kirk Poulsen, adjunkt, Aarhus Gymnasium
Frederik Bo Lind, Teknisk Gymnasium Grenå
Allan Brager, Erhvervsskolerne Aars
Else Gade, lektor, Vejle Tekniske Gymnasium
Jakob Rasmussen, lektor, Gymnasiet HTX Skjern
Niels-Arne Hansen, lektor, Gymnasiet HTX Skjern
Charlotte Bork Høvgaard, Holstebro Tekniske Gymnasium
Ole Nystrøm, Teknisk Gymnasium Viby
Henning Nyegaard Holm, adjunkt, Vejle Tekniske Gymnasium
Gitte Hyldahl Nielsen, Learnmark Gymnasium, Horsens
Rune Skat Andersen, H.C. Ørsted Gymnasiet, Ballerup – En del af TEC
Signe Kildehave, lektor, Kold HTX
Kristine Lynning Harfeld, lektor, ph.d., Aarhus Gymnasium, Aarhus Tech
Simon Stæhr Nielsen, HTX Sukkertoppen
Per Bjørck Fabricius, adjunkt, Københavns Tekniske Gymnasium
René Lund Chetronoch, Svendborg Tekniske Gymnasium
Claus Holst, Aalborg Tekniske Gymnasium
Gert Gerges, Viborg Tekniske Gymnasium, Mercantec
Signar Røsvik, HTX Tradium
Mikael Tuxen Johansen, adjunkt, H.C. Ørsted Gymnasiet, Ballerup – En del af TEC
Anders Kristensen, NEXT København, Ishøj/Albertslund-afdelinger
Anders Juul Hylle, lektor, Teknisk Gymnasium Viby og Teknisk gymnasium Skanderborg, Aarhus Tech
Agnete Schütt, adjunkt, Teknisk Gymnasium Åbenrå
Hans Jørgen Thorøe, Lektor i Samfundsfag og Teknologihistorie, Odense Tekniske Gymnasium
Kirsten Rasmussen, Lektor i Dansk og Teknologihistorie, Odense Tekniske Gymnasium
Jørgen Rasmussen, Lektor i Samfundsfag og Teknologihistorie, Odense Tekniske Gymnasium
Martin Wittrup Sørensen, Lektor i Dansk og Teknologihistorie, Odense Tekniske Gymnasium
Lene Paulsen, Lektor i Engelsk, Filosofi og Idéhistorie, Odense Tekniske Gymnasium
Lars Frisdahl, Lektor i Biologi, Teknologi, Proces, levnedsmidler & sundhed, samt Kommunikation & IT på Odense Tekniske Gymnasium
Lene Thygesen Nielsen, Lektor i Matematik, Samfundsfag og Teknologihistorie, Odense Tekniske Gymnasium
Kaspar Schøller Jakobsen, adjunkt, HTX Sukkertoppen
Stine Slot Grumsen, ph.d., adjunkt, Teknisk Gymnasium Skive
Peter Nørgaard, lektor, Odense Tekniske Gymnasium
Bitten Aalbæk Jensen, lektor, Learnmark, Horsens
Claus Sjørslev Madsen, Lektor, HC Ørsted Gymnasiet, Frederiksberg – En del af TEC
André Dekker, Lektor, Fredericia Gymnasium og ekstern lektor, SDU
Gert Andersen, lektor, Teknisk Gymnasium, Erhvervsskolerne Aars
Martin Djursaa, lektor, Fredericia Gymnasium
Morten Aagaard Eistrøm, Vid Gymnasier, HTX Grenaa
Camilla Busch, adjunkt i Engelsk og Dansk, Odense Tekniske Gymnasium
Line Adler Øberg, Studievejleder, Lektor i Engelsk og Psykologi, Odense Tekniske Gymnasium
Lene Skjødt Bang, Lektor i Engelsk og Dansk, Odense Tekniske Gymnasium
Jennifer E. Burke-Hansen, Lektor i Engelsk, Samfundsfag og International Teknologi og Kultur, Odense Tekniske Gymnasium
Gorm Kristoffer Bentsen, lektor i Kommunikation/IT og Engelsk, Odense Tekniske Gymnasium
Søren Maegaard Tholstrup, lektor, HTX Sukkertoppen
Magnus Bønneland Mortensen, lektor, HTX Hillerød
Anne Hove, adjunkt, Silkeborg Tekniske Gymnasium
Monica Kronborg Breum, adjunkt, Herningsholm Gymnasium
Karin Jeppesen, lektor, Holstebro Tekniske Gymnasium
Ea Normann John, adjunkt i teknologihistorie, dansk, Erhvervsskolen Nordsjælland
Esben Dalsgaard, lektor i dansk og idehistorie, Aalborg Tekniske Gymnasium
Michael Witus Schierup, adjunkt i design, VidenDjurs Tekniske Gymnasium

Bilag 1. Udsnit af videregående studier hvor Idehistorie B er specifikt adgangskrav.

Informationsvidenskab
Medievidenskab
Digital design
Economics and Business Administration, BSc
Erhvervsøkonomi og erhvervsret, HA (jur.)
Erhvervsøkonomi, HA
Jura
Psykologi
Statskundskab
Samfundsfag
Økonomi
Arts & Technology
Humanistisk informatik
Kommunikation og it
Pædagogik
Sociologi
Film- og medievidenskab
Retorik
Informations- og kommunikationsvidenskab
Medievidenskab
Bibliotekskundskab og videnskommunikation
Læreruddannelsen med undervisningsfagene Historie og Kristendomskundskab/Religion

Publiceret 27. Apr 2016 i Gymnasieskolen.dk

Almendannelse er blevet en central del af debatten om den kommende gymnasiereform.

Vi skal passe på, at debatten ikke bliver forsimplet og unuanceret. Almendannelse er ikke statisk, men åben for fortolkning i takt med samfundets udvikling. Vi hilser derfor regeringens udspil velkommen og opfordrer hermed til debat om hvilke kompetencer, vi i dag skal mestre som dannede mennesker anno 2016.

Almendannelse omhandler forholdet mellem det enkelte individ og samfundet, som det indgår i. Dermed indgår erhvervsmæssige og økonomiske hensyn også i almendannelse. Men hensyn skal afbalanceres. Overdreven fokus på rent økonomiske konkurrencehensyn tilgodeser færdigheder på bekostning af karakterdannelse og de langsigtede gevinster ved almendannelse, såsom demokratisk sindelag, globalt medborgerskab, tolerance, kulturforståelse, tillid, etisk og æstetisk dømmekraft.

Regeringen har i sit udspil givet et bud på, hvordan elevernes almendannelse kan suppleres gennem erhvervelse af innovative, digitale, globale og karrieremæssige kompetencer. Kompetencerne skal således ses som et supplement til almendannelse – ikke som en erstatning.

Der er ingen tvivl om, at vores elever i dag har svært ved at navigere i en digital og kompleks verden. Konkrete kompetencer er en væsentlig forudsætning for dannelse, derfor kan de fire kompetencer ses som en potentiel styrkelse af almendannelse på sigt.

Disse kompetencer arbejder de fleste gymnasielærere allerede med i dag, da de omhandler færdigheder, som bredt efterspørges, og som allerede er en del af læreplanerne i den fagrække, som gymnasiet i dag tilbyder. Indholdet af de enkelte kompetencer genfindes allerede i et vist omfang i gymnasiernes eksisterende formålsparagraf sammen med det studieforberedende koblet til det erhvervsrelaterede på hhx og htx og det anvendelsesorienterede på hf.

Innovative kompetencer er evnen til at anvende fag i undersøgelse og løsning af konkrete problemer. Faglig indsigt skal kvalificere nye løsninger på problemer og ikke blot repetere fortidens løsninger på fortidens problemer.

Digitale kompetencer omhandler blandt andet evnen til at anlægge et kritisk og etisk blik på de digitale medier. De sociale mediers ekkokamre, hævnporno, internetmobning, manglende kildekritik, digital ophavsret, overvågning, internetsikkerhed m.m. er problematikker, som skal adresseres.

Globale kompetencer skal opbygge en evne til at anvende sprog- og kulturforståelse i undervisningen og til løsninger af globale problemstillinger, herunder klimaforandringer og flygtningestrømme. Interkulturel forståelse og muligheden for at kunne kommunikere meningsfuldt på fremmedsprog er en væsentlig forudsætning for tolerance og en mere fredelig sameksistens.

Karrierekompetencer skal sikre evne til at vurdere og reflektere over kommende muligheder for uddannelse og job. Værdien af at kunne se sig selv i et videre uddannelses- og professionsperspektiv skaber tryghed og motivation for mange elever og kursister. GL bruger dette som argument for muligheden af fagpakker på hf.

Der kan næppe være uenighed om, at ovenstående er væsentlige opgaver for gymnasierne at løfte.

I debatten om almendannelse skal fokus i stedet rettes mod de dele af regeringens oplæg, hvor balancen mellem simple erhvervsmæssige kompetencer og almendannelsen forrykkes. Forslagene om sammenlægningen af fagene historie, oldtidskundskab og religion samt fjernelse af de praktisk/musiske fag som obligatoriske fag på hf er eksempler herpå.

Vi opfordrer til en konstruktiv og fremadrettet debat om almendannelse. Almendannelse er ikke bare det, der står tilbage, efter alt er blevet sagt. Almendannelse er en del af den løbende samtale om, hvad vi ønsker af hinanden, og hvordan uddannelsessystemet skal bidrage hertil.

Frederik Bo Lind,
Peter Hall,
Anders Kristian Bærholm Frikke,
Jeppe Kragelund og
Alex Young Pedersen

Medlemmer af GL’s hovedbestyrelse

Liste 3